Step-Up A/S
Sitemap
Print

Step-Update nr. 3

 
Leder: "Personlig udvikling er en forudsætning for økonomisk overskud"
Ny hjemmeside
AREPA implementerer værdier med hjælp fra Step-Up
Udskiftning i Step-Up's bestyrelse
 
Personlig udvikling er en forudsætning for økonomisk overskud
Alle valg har en konsekvens. Når du fokuserer på det, du gerne vil opnå, er der større chance for, at du når dit mål. Du skal tænke på det, du gerne vil opnå, frem for det du ikke har lyst til.
 
"Vi ved det godt. Nu er det også ved at være på tide. Jeg skal også til at komme i gang." Hjernen er vores bedste ven. Den søger konstant at finde en god forklaring på vores handlinger. Og tænker vi tilbage på tidligere handlinger, kan vi altid finde en god og retfærdig forklaring på, hvorfor vi ikke fik gjort noget. Men er det bare en god undskyldning? Eller er det vores intellektuelle forklaring på de beslutninger, som bliver taget instinktivt? Vores motivationsstrategier er forskellige. Og de samme handlinger kan være motiveret at helt forskellige baggrunde. Ved at kende vores egen motivationsstrategi får vi muligheden for at styre vores handlinger, så de giver os energi. Personligt overskud og energi skaber ringe i vandet. Resultater vil blomstre og vi vil påvirke vores omgivelser positivt.
 
I Step-Up tror vi på, at bevidstheden om egne og andres motivationsstrategier er en af nøglerne til at flytte resultaterne til næste niveau. Det handler om at skabe en kultur i organisationen, hvor udvikling af de personlige ressourcer vurderes som en afgørende faktor for at opnå de ønskede resultater.
 

Succes avler succes, og succes giver energi til mere succes. Det handler om bevidsthed, motivation, værktøjer og modet til at udnytte potentialet.
Rigtig god fornøjelse.

 
Klaus Cassøe
Direktør & partner


Ny hjemmeside
Step-Up har netop lanceret en ny hjemmeside http://www.step-up.as i et mere moderne og brugervenligt design. Besøg siden, og giv os gerne kommentarer og forslag til, hvordan vi kan gøre den endnu bedre.


AREPA implementerer værdier med hjælp fra Step-Up
Step-Up har bistået skadesvirksomheden AREPA med at definere og implementere virksomhedens værdier. Det har været en meget spændende proces, hvor vi startede med at hjælpe AREPA's ledere med at identificere og sætte ord på virksomhedens værdier. Næste skridt blev en implementeringsproces, som skulle sikre, at værdierne blev forankret og kom ind under huden på alle i AREPA. Kick off på denne del af processen var en værdidag for alle medarbejderne, hvor der bl.a. blev arbejdet med hvad værdierne betyder for "mig" og "mit team" samt en konkret handlingsplan for, hvad teamet med det samme ville igangsætte af aktiviteter.
 

Kenneth Millard
Direktør i AREPA:

"AREPA har gennem en årrække samarbejdet med Step-Up om en række opgaver i forbindelse med implementering af større forandringer og værdier. Senest Step-Up bistået med at designe og facilitere en værdiproces og værdidag for vores danske selskab. Step-Up planlagde værdidagen ned til mindste detalje og førte os alle gennem en værdiproces på bedste vis.

I forbindelse med en fusion gennemgik alle vores mellemledere tidligere et lederkursus hos Step-Up, hvor de fik en generel lederuddannelse kombineret med personlig coaching med fokus på den enkelte leders udvikling.  Step-Up har gennem hele forløbet ageret engageret og professionelt, og resultatet har været både mærkbart og målbart.
Step-Up's styrke ligger især i en praktisk tilgang til opgaverne og evne til at formidle ændringer og budskaber i en organisation på enkel og optimal vis.
AREPA er en international skadeorganisation, som leverer teknisk skadeservice til forsikringsselskaber m.m. Med hovedsæde i Silkeborg har AREPA udført opgaver i over 100 lande og er i dag repræsenteret i Danmark, Holland, Sverige, Frankrig og England."

Udskiftning i Step-Up's bestyrelse
Efter mange år og et fantastisk godt samarbejde har vi sagt farvel til vores bestyrelsesformand Preben Kragelund. Som afløsning har vi fået:
 

Marianne Hammer som ny formand. Marianne Hammer er oprindeligt uddannet skatterevisor og har efterfølgende suppleret denne uddannelse med en HD i Ledelse og Organisation samt en Executive MBA med strategisk planlægning og organisationsudvikling som fokus. Senest har Marianne anvendt sin uddannelse og erfaring til at udvikle sit eget koncept for et vikarbureau inden for sundhedssektoren, hvor studerende inden for denne sektor kan bidrage til sundhedsvæsenet, mens de læser og samtidig opnå praktisk erfaring, så de er endnu bedre rustet til det virkelige liv efter endt uddannelse

 
Peter Vallentin som bestyrelsesmedlem. Peter Vallentin er adm. direktør for Bacher Work Wear A/S, der er en af landets førende udbydere af erhvervsbeklædning og producent af konfektion under mærket Webmore. Peter er uddannet inden for detailhandlen, med speciale indenfor tekstil, og efter en periode som konsulent i Tyskland har han bestridt skiftende stillinger i familievirksomheden Bacher Work Wear A/S, inden han for 3 år siden blev udnævnt til adm. direktør.
 
Bacher Work Wear A/S har haft en offensiv tilgang til den finansielle krise, og selskabet har hen over årsskiftet udvidet koncernen med firmaerne Business Work Wear A/S og Kompaniet ApS.
Peter sidder i dag i en del bestyrelser ligesom han har et indgående kendskab til bestyrelsesarbejdet fra "den anden side" af bordet, idet Bacher Work Wear A/S for år tilbage valgte at entrere med en professionel bestyrelse, bestående af en række erfarne personer fra det danske erhvervsliv

TIL SIDST VIL VI ØNSKE DIG EN RIGTIG DEJLIG SOMMER.
 
Med venlig hilsen
%COMPANYNAME%
 
%UNSUBSCRIBELINK%
 

Step-up ApS     Lundehusvej 8    2100 København Ø   CVR: 28303173     Tlf.: 70 22 72 50     E-mail: info@step-up.as